Så kom varmen! Efter Elg-Jackson kørte vi sydpå, og mellemlandede i Salt Lake City. Der investerede vi i teltudstyr, og fik pragtfuld aftensmad på Café Trio - pizza som den aldrig er smagt før (nu med soya).
Dagen efter tog vi videre til den lille ørkenby, Green River, hvor vi fandt en fin campingplads med masser af skygge. Næste morgen fandt vi ud, hvorfor resten af campingfolket var stået tidlig op. Inden vi nåede at lyne forteltet op, havde de andre hevet pløkker op og pakket børn og hunde i biler med air condition. Vi vinkede til de flinke folk, mens vi svedigt pakkede vores grej i morgenheden.
Heden blev værre - op til 102 Fahrenheit! Vi kørte videre gennem det uendelige ørkenlandskab, og kom til Arches National Park, som er et kæmpe område med store røde klipper i alle mulige former og figurer. Et fantastisk syn, som vi aldrig glemmer.
Vi vil heller aldrig glemme, at vi valgte at vandre 2,5 km op ad bakke til en kæmpe stenattraktion - i middagssolen. Uden lige at spise frokost først.
Henriette mente bestemt at opleve at blive reinkarneret mindst fire gange, mens Laust tålmodigt kravlede efter med varmt vand og salte kiks. Da vi endelig nåede målet var det et imponerende panorama. Vejen ned gik noget bedre, og vi ignorerede de unge drenge, der løbende passerede os på vej op med deres træner i hælene.
Høje - og udmattede - over dagens bedrifter valgte vi at finde et motel i den den nærmeste by i retning af vores næste checkpoint. Efter fire timer og en tiltagende irritation og hovedpine over stegende sol, væskemangel og øde strækninger, fandt vi endelig Comfort Inn i Richfield.
Vi har valgt at blive en dag ekstra - ikke pga. byens ørkencharme - men fordi vi har brug for hvile og fordøjelse (og tøjvask). Vi har heldigvis lavet en oversigt af steder, dage og kilometer, så vi har et okay overblik over resten af turen.
Næste stop er North Rim i Grand Canyon, fem timer fra Richfield.


Fantastiske oplevelser I har gang i!! Og fantastiske billeder - kan nærmest mærke alle dine reinkarnationer, søster - og at Laust har haft det varmt...;0)
SvarSletNyheden om Michael Jacksons pludselige død må unægteligt sætte sine spor - også på jeres oplevelser - dybt trist!!
Fortsat hamrende god rejse - i natur kultur og andre liv!!!!
Hej Henriette og Laust.
SvarSletDet lyder som i har en rigtig spændende og flot tur. Er slet ikke misundelig!
Flotte billeder og gode kommentarer.:0)
Her i DK er alt som det plejer. Vejret er dog super flot og venter selvfølgelig på Jer, til når I kommer hjem.
Knus og Bon Voyage
Camilla