New York

Så fik vi endelig tid til at sende en lille hilsen efter de første dage på farten.

Turen startede lørdag d. 13 juni, hvor vi lettede fra Billund og rejste via Amsterdam til New York. Det tog ca. tre film at rejse over Atlanterhavet, og efterfølgende tre timer at komme gennem tolden og videre ind til Chelsea Hostel på Manhatten. Da vi modtog nøglen til værelset, kom en fyr daskende og råbte til en tilfældig; “Hey, are you working here? My room is full of ants!”

Vores værelse var heldigvis myrefri, så vi skulle bare nøjes med at sove med ørepropper mod larmen fra Air Condition og “The city that never sleeps...”

Lige som New York har Little Italy, Soho, China Town og andre bydele befandt Chelsea Hostel sig i et område der var præget af læder, lak og løse håndled. “Broke Back Mountain“ har uden tvivl haft den største fanskare på verdenplan i dette område. Ingen kvinder - kun mænd! De var super fedt, at opleve den frihed, og vi fik den bedste betjening på spisestederne.

Søndag tog vi ud i det blå, med planer for dit og mulighed for dat. Vi startede med at gå ned til Ground Zero, hvor monumenter og gravkøer levede side om side. Ud fra arkitektplaner fremgik det, at tårnenes efterladte firkanter skulle omdannes til to huller med vandfald langs siderne. Udenom skulle der bygges to tårne i forkellige højder samt et museum. Lige nu ligner det blot en højt-organiseret byggeplads.

Vejen gik derefter mod Central Park, hvor vi skulle se et kunstmuseum. Men Laust faldt over et banner, der oplyste om en metorit på 38 tons, der i 1808 var blevet trukket af 28 heste.. og så gik vi i stedet på Naturhistorisk Museum. De næste tre timer blev prægt af den ene WAUW-oplevelse efter den anden, og da vi tilsidst slæbte vores 38 tons tunge fødder mod udgangen, opdagede vi, at vi kun havde set én etage ud af 5 etager. Vi blev enige om at “nøjes”...

Den sidste dag brugte vi på at shoppe lidt og opleve Midttown med dens overdrevne elregning. Det er på alle mulige måder en højtråbende by, og det er fantatisk at mærke dens puls - men også rart at mærke sin egen igen, når man kører mod lufthavnen.