Death Valley
Som om heden ikke var ulidelig nok i Las Vegas, så gik turen videre til Death Valley. Et område så stort og tørt, at man visse strækninger må slukke Air Condition. Med syv liter vand og forholdsregler fra rejsebogen bevægede vi os ind i parken kl. 18. Temparaturen var kommet ”ned” på 48 grader og vi besøgte bl.a. USA’s laveste sted, Badwater, som ligger 287 fod under havet.
Solnedgangen farvede de tørre bjerge og klipper og kameraet havde travlt. Vi nåede lidt drama, da bilen begyndte at hakke i ”ingenmandsland”, og vi måtte standse pga. kogende gearolie. Men både bil og passagerer overlevede panikken med et kvarters pause, og vi kom sikkert ud igen. Fra da af stolede Laust noget mere på skiltningen med ”sluk for A/C de næste miles”…
Yosemite National Park
Et par dage senere ankom vi til Yosemite National Park, som var en frodig og snoet oplevelse. Til forskel fra Yellowstone, var der flere plantearter end grantræer, og de havde ikke været udsat for samme antal skovbrande, så det det var en sand udfordring at sidde med snuden op i trækronerne samtidig med, at vejene konstant drejede 45 grader.
Højdepunktet var Sequoia-træerne, som prægede den sydligste del af parken. Gigantiske træer med flere tusind år på bagen, der modstår ild og sygdom. Til gengæld er rodnettet kun lige under overfladen, så hvis det forstyrres, vælter det nemt. Eksemplet der blev brugt var et søm der står på hovedet.
Selv om Yosemite er et bjørneparadis, så vi ikke skyggen af dem. Og godt det samme! Her i USA er man mere fan af frygt end tillid, så flere steder viste man fotos af smadrede biler og skraldespande. Laust mente, at der var større sandsynlighed for forhøjet kolesteroltal end at blive spist af en bjørn, men Henriette foretrak kolesteroltallet frem for campingpladsen…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar